Golf Skole med medlemskab af Samsø Golfklub 2011
Dette kursus henvender sig til nybegyndere og let øvede golfspillere.
På de 4 dage, som kurset varer, bliver du sat grundigt ind i de fundamentale dele af golfspillet:
- Grip, sigte og opstilling
- Grundsvingets ABC
- Indspil, herunder pitch-slag, chip-slag og bunkerslag
- Putting.
Du får samtidig på en letforståelig og uhøjtidelig måde undervisning i regler, etikette, handicapsystem, course management og meget mere. Der afsluttes med diverse prøver. Minimum 12 timers undervisning fordelt over de 4 dage.
Kurset afholdes af Golf Professionel Rasmus Lange fra Samsø Golf Klub.
Pakken består af følgende:
- Minimum 12 timers praktisk og teoretisk undervisning på Samsø Golfklubs baner og træningsanlæg
- DGU-kort og hverdagsmedlemskab af Samsø Golfklub frem til 31.12.2011, som giver ret til green-fee spil på alle baner efter bestået kursus.
- Handicapregulering
- Regelbog og diverse kursusmaterialer
- Bladet Dansk Golf tilsendt
- Frit hverdagsspil på Samsø Golfklubs bane under kursus og resten af året
- Spilletilladelse til stor bane efter bestået kursus
- Gratis træningsbolde på alle undervisningsdagene.
Kurset afholdes i ugerne: 17-18-23-24-26-30-31
Pris: 4.000,- kr pr. person, som dækker kursus, medlemsskab af Samsø Golfklub resten af 2011 og frokost alle kursusdage.
Min. 5 deltagere.
Program:
3-4 timers undervisning (afhænger af deltagerantal) på de 4 kursusdage tirsdag til fredag. Kurset afsluttes med en praktisk og en teoretisk prøve.
Dag 1: Tirsdag
Kl. 13.00 Informationsmøde ved klubhuset, Samsø Golfklub.
Kl. 13.30 Slagtræning på driving range. Grip, opstilling, grundsving.
Kl. 15.00 Let frokost.
Kl. 15.45 Chip (kort indspil).
Kl. 16.45 Putting.
Kl. 17.45 Golfregler og praktik.
Kl. 19.15 Tak for i dag.
Dag 2: Onsdag
Kl. 09.00 Deltagerne møder op på driving range. Opvarmning og grundsving.
Kl. 10.30 Pitch (højt indspil).
Kl. 11.30 Pause.
Kl. 11.45 Bunker.
Kl. 12.45 Frokost.
Kl. 13.45 Gennemgang af handicapsystem og -regler samt af konverteringstabel.
Kl. 14.15 Spil på par 3-banen.
Aften-lektie: Teori til DGU-golfprøve
Dag 3: Torsdag
Kl. 09.00 Evt. spørgsmål og gennemgang af de 5 forskellige grundslag (grundsving, chip, put, pitch, bunker)
Kl. 10.00 Baneprøve på par 3-banen. Max. antal slag er 45 på 9 huller.
Kl. 12.00 Frokost.
Kl. 13.00 DGU-slagprøve.
Kl. 14.00 Spil 9 eller 18 huller stableford på 18 hullersbanen.
Aften-lektie: Teori til DGU-golfprøve fortsat.
Dag 4: Fredag
Kl. 08.00 Holdet samles i klubhuset. Kursusevaluering, gennemgang af DGU-regelprøve, afslutning.
Kl. 09.00 Opvarmning på driving range.
Kl. 12.00 Spil på 18 hullersbanen.
Forbehold for ret til ændringer af programmet.
Tilmeldning til Golfskole:
Tilmeldning sendes til Samsø Golf Klub, Besser Kirkevej 24, 8305 Samsø – Mrk: Golfskole, eller via klubbens hjemmeside
samsoegolf@mail.dk Ved registrering af indbetalt depositum (kr. 1 000,-) fremsendes regel- og etikettemateriale, som du med stor fordel kan studere inden kursusstart.
Nærmere oplysninger fås på telefon: +45 8659 2218
Her kan du bestille ophold og færgeoverfart:
Samsø Ferie hjælper dig med alt vedrørende formidling af overnatning og færgefart. Besøg
www.samsoe-ferie.dk
Samsø Feriehuslejning hjælper dig med alt vedrørende leje af feriehuse. Besøg
www.samsoeferiehus.dk
Samsø Trafikken hjælper dig med al færgefart. Besøg
www.samsøtrafikken.dk
Her finder du nogle af øens førende overnatningssteder.
Ballen Badehotel er kendt for sin herlige beliggenhed tæt på havn, strand og golfbane og er den ideelle ramme for et kursus af denne karakter. Besøg hotellet på
www.ballenbadehotel.dk
Flinchs Hotel er beliggende i Tranebjerg og kombinerer god, gammeldags hygge med lyse og indbydende omgivelser i et moderne miljø. Hotellets traditioner går tilbage til slutningen af 1800-tallet, men det er flere gange ombygget og udvidet – senest ved en gennemgribende modernisering for få år siden. Besøg hotellet på
www.flinchs.dk
Hotel Svedskegyden ”I Danmarks bedst bevarede landsby”, Nordby, ligger dette lille atmosfærefyldte hotel, med personlig betjening af værten. Tæt på god badestrand og de smukke og særprægede Nordby Bakker. Lækker morgenmadsbuffet med mulighed for at smøre madpakke. Besøg hotellet på
http://www.hotelsvedskegyden.dk/